Didaktik

Flip the classroom:

salmankhan-portrai_2351827c

Salman Khan startede med at lave videovejledninger for at støtte sine fætre i deres skolegang. Han lagde filmene på nettet, fordi de boede langt fra hinanden. Han fik positiv respons, ikke bare fra fætrene, men også elever og undervisere så hans film og gav feedback. Nogle lærere skrev til ham, at de havde vendt deres undervisning på hovedet og brugte videoer som undervisning hjemme, og så kunne eleverne koncentrere sig om at arbejde med tingene i skolen. Denne metode frigav læreren tid og satte ham fri som en ressource i klassen, og den enkelte elev fik i højere grad en-til-en vejledning. Siden begyndelsen er Salman Khans akademi vokset, og i dag er der over 3000 skolevideoer tilgængelig. Vi synes, ideen er rigtig spændende, også selvom den ikke umiddelbart kan overføres direkte til vores skole. Vi vil forsøge at producere videoer, som er tilgængelige her på siden, som I kan se sammen med jeres børn derhjemme.

Flow (Mihalyi Csikszentmihalyi):

En tilstand, hvor udfordringer og evner mødes, og man oplever, at man magter at løse opgaven, uden at man kedes. Det er vigtigt, at man ikke bare er i flow hele tiden, da man så bare ville opnå at forblive på status quo. Udfordringerne skal hele tiden veksle mellem at være inden for komfortzonen (flow) og så bevæge sig ud i de usikre randzoner af flowtilstanden. Her vil man opleve at være på gyngende grund, og man skal levere sin optimale præstation for at møde udfordringerne. Inden man bliver frustreret over sværhedsgraden, skal man tilbage og løse opgaver, der har en sværhedsgrad, der gør det til ren træning. Vi tror, at en sådan vekselvirkning giver den optimale læringskurve.

ZFNU:

Zonen for nærmeste udvikling (Vygotsky) Den læring, der ligger ude i det område, hvor flowet presses i retning af usikkerhed. Undervisningen skal i den optimale verden opleves som en vekselvirkning mellem flow og den gyngende grund, hvor man udfordrer ZFNU.Undervisningsdifferentiering:

Et princip der bygger på den antagelse, at alle børn er unikke, og at alle børn skal mødes i den virkelighed, de befinder sig i, og undervisningen skal tilrettelægges med afsæt i den enkelte elevs færdigheder og faglige evner. Dette princip gennemsyrer vores tankegang omkring den undervisning, vi gerne vil tilbyde, og det er af flere grunde. Med henvisning til teorien om Flow, så er det åbenlyst, at det er svært at ramme alle elever med den samme undervisning. Populært sagt så risikerer man at kede den ene elev og frustrere den anden. Når der så er 24 elever så kan man sagtens opleve, at der er adskillige niveauer, man skal forsøge at tilgodese. Vi tænker rigtig meget i undervisningsdifferentiering men erkender også, at det er noget af det sværeste at føre fra teori til praksis.

 

Regnealgoritme:

En regnealgoritme defineres af gyldendals matematik leksikon på denne måde:

“Med ordet regnealgoritme menes oftest en beskrivelse af en fremgangsmåde til at udføre en af de fire regningsarteraddition, subtraktion, multiplikation eller division.”

Portrettbilde av Marit Johnsen Høines

Den norske fagbogsforfatter Marit Johnsen Høines er meget optaget af regnealgoritmer i begynderoplæringen. Hun er meget optaget af vigtigheden i, at eleverne finder deres egen algoritme (fremgangsmåde, strategi) og derigennem får en bedre forståelse for de handlinger, der ligger bag deres “færdigheder”. Hun argumenterer for, at eleverne derigennem opnår en bedre forståelse af det matematiske indhold i opgaverne, og derigennem rustes de bedre til selv at vurdere problemstillinger og udvælge hvilket “værktøj”, de skal tage op af rygsækken. Denne evne er en del af de mål, der er sat op i fælles mål for faget matematik. Dels står der i fagets formål:

“Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer…”

Derudover er det efter 3. klasse et trinmål under emnet “matematik i anvendelse” at eleverne bliver istand til at:

“vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge”

Marit Johnsen Høines taler også om:

“…elevernes hemmelige aritmetikk”

Hun ser elevernes “hemmelige” løsningsstrategier som nøglen til at tage udgangspunkt i den enkelte elev og dennes begrebsverden. Det er de voksnes pligt og opgave at forsøge at afkode, hvorledes den enkelte tænker matematikken, og hvordan de angriber opgaverne. Kun på den måde kan vi hjælpe dem med at få den optimale forståelse for faget.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *